Hvad er en overbevisning?
Ordets betydning
Slår du ordet “overbevisning” op i en ordbog, forklares det med, at man har en fast tro eller mening, der er baseret på grundige overvejelser, erfaring eller lignende.
De overbevisninger, som vi hver især har, danner rammen om hele vores liv, og vores virkelighed bliver set gennem dem.
Størstedelen af vores overbevisninger er heldigvis gode og nyttige. Det kan være overbevisninger som: “jeg er dygtig og kompetent til mit arbejde”, “jeg bliver lyttet til, når jeg taler”, “mine behov er vigtige”, osv…
Én grundlæggende overbevisning
Udfordringen er, når vores overbevisninger ikke er positive, men negative for os. Det sker, når vi har misforstået noget eller taget en beslutning på et forkert grundlag. Forskning har vist, at vi har én grundlæggende overbevisning, som typisk er negativ for os. Ud fra den skaber vi så yderligere negative overbevisninger, som bekræfter os i vores grundlæggende overbevisning. Det betyder, at langt de fleste af os direkte fejlfortolker de situationer, som vi står i. For eksempel fordi vi som små børn var uerfarne og afhængige og oplevede, at noget var overvældende og skræmmende. Blandt andet kunne vi fejlagtigt tro, at når mor og far skændtes, så var det vores skyld, og at vi dermed ikke var gode og elskelige nok. En opfattelse som ubevidst kan have låst os fast i en negativ overbevisning som for eksempel: “jeg er ikke elsket”, “jeg er helt alene i verden”, “verden er uretfærdig”, “der er ikke plads til mig”, jeg skal tage hensyn til andre før mig selv” osv.
Dét vi oplever, lærer og ser
Mange af de overbevisninger, der styrer vores liv, bliver ofte dannet allerede, når vi enten er i livmoderen eller i de første seks år af vores liv. Det skyldes, at vi, ligesom en helt ny computer, er fuldstændig uprogrammeret fra vi bliver undfanget til vi er cirka seks år. I den alder dannes vores personlige identitet og måde vi opfatter verden på. Vi danner os overbevisninger / opfattelser ud fra, hvad vi oplever, lærer og ser, og “læringen” sætter sig markant fast i vores underbevidsthed. Så selv om en ubehagelig hændelse kan være forsvundet fra vores bevidsthed, så glemmer kroppen og vores underbevidsthed den aldrig.
EFT og Matrix Reimprinting
For at få effektive og holdbare resultater, er det derfor vigtigt at komme så langt tilbage i livet som muligt og gerne til vores tidlige barndom under seks år. Med de effektive teknikker inden for energipsykologi, EFT (Emotionel Frihedsteknik) og Matrix Reimprinting, er det muligt på en blid og nænsom måde at få adgang til specifikke hændelser, som har været i vores liv. Ubehagelige hændelser, som har lagret sig i vores energi-database og nu ubevidst holder os fastlåst i et bestemt reaktions- og adfærdsmønster.