Interview med Tina Pakula
1. Hvorfor har bogen fået titlen ”Forstå dine medarbejdere – Succes med forandringer er ikke et uheld”?
Hvis du slår op i Den Danske Ordbog, betyder ordet ”forstå” bl.a. at man når en dybere erkendelse/man indser noget, at man får et dybtgående kendskab til en person og vedkommendes (læs medarbejderes) måde at tænke og handle på samt, at man er i stand til at sætte sig ind i og acceptere andres (anderledes) væremåde, adfærd, behov, værdier, valg m.m. Hensigten med bogen er at give ledere netop dette. At gennemføre forandringer med succes er ikke noget en leder gør tilfældigt. Lederen er afhængig af medarbejderne, og derfor er det altafgørende, at lederen forstår sine medarbejdere.
2. Hvorfor er bogens målgruppe primært ledere i første række?
Førstelinjelederen er typisk den, der står med nøglen til at få succes med en forandring. Det er den nærmeste leder, der kender sine medarbejdere og kan skabe tryghed. Det er den nærmeste leder, der kan planlægge medarbejdernes opgaver, sikre de rette kompetencer og sætte det rigtige hold. Det er også den nærmeste leder, der overordnet sikrer, at en forandring bliver tilstrækkeligt forberedt og planlagt inden implementeringen sættes i gang. Og sidst men ikke mindst er det den nærmeste leder, der typisk er den, der kan sikre, at en forandring reelt gennemføres, og at gevinsterne rent faktisk realiseres.
3. Er det altid førstelinjelederen, der igangsætter nye forandringstiltag? Kommer krav og ønsker om forandringer ikke typisk andre steder fra, såsom topledelsen, via lovkrav, nye kundebehov m.v.?
Jo, langt de fleste forandringstiltag kommer efter ønske eller behov fra andre end medarbejderne og deres leder selv. Én af de største udfordringer er da også, at lederen ofte skal navigere med flere forandringstiltag på samme tid. Så meget desto mere, er det vigtigt, at lederen tager styring af en forandrings proces. For hvert forandringstiltag, der skal implementeres, gælder det for lederen om undervejs at have fuldstændigt styr på, hvor langt implementeringen er nået, hvor lang vej der endnu er til mål og præcis hvilke gevinster, der er nået indtil videre. Fremgangen i implementeringsfasen skal løbende følges op, synliggøres og tydeligt rapporteres. Lederen skal være forandringens leder både opad og nedad til, og den vigtigste opgave er at skabe motivation og fastholde fokus både hos medarbejderne, men også hos den overordnede ledelse / projektejeren.
4. Er det din holdning, at ledere i dag ikke er gode nok til forandringsledelse?
Jeg har meget stor respekt for ledere og det arbejde, som de udfører. Det er en stor del af tiden en utaknemlig og svær opgave. Når det så er sagt, så har jeg ofte oplevet ledere være udfordret i deres forandringsledelse, blandt andet i mangel af forståelse for, hvorfor medarbejderne reagerer, som de gør. Jeg har blandt andet set, hvordan ledere undervurderer deres egen betydning og signalværdi i, hvor vigtig en forandring er. Lederne har typisk en langt større indsigt og viden end medarbejderne, men ofte formår de ikke at kommunikere og informere tilstrækkeligt. Eller de begår den klassiske fejl og tror, at en forandring kan implementeres på et teammøde uden træning og uden en målbar opfølgningsproces. For slet ikke at tale om, at involvering af et par udvalgte medarbejdere ikke er involvering. Det er min holdning, at ledere skal blive bedre i deres forandringsledelse til at sikre tryghed og skabe motivation for deres medarbejdere.
5. Der findes allerede i dag et væld af teori- og forandringsmodeller på markedet. Er de ikke gode nok?
Det er rigtigt, at mange virksomheder allerede i dag arbejder med forandringsmodeller, som for eksempel Kotters 8-trins model, ADKAR, Kûbler-Ross’ 5 trins model ”The Change Curve”, Stephen Covey’s ”7 gode vaner”, Kurt Lewins trefasede forandringsmodel eller andet. Problemet er, at de mest gængse forandringsmodeller oprindeligt er udviklet tilbage i 90’erne eller tidligere. Der er sket meget siden da, dels er forandringer for alvor blevet en stor del af alles arbejdsliv, og dels peger nyere hjerneforskning og større indsigt i menneskets indre univers på nye tilgange. Et godt eksempel er brugen af en brændende platform, som skal få medarbejderne til at forstå nødvendigheden af en forandring. Udfordringen er imidlertid, at en brændende platform ofte bliver et trusselsbillede, som skaber frygt hos medarbejderne. Hvis du ønsker glade, motiverede og produktive medarbejdere, så gælder det om at skabe tryghed fremfor frygt. Ellers risikerer du i stedet at få stressede og utrygge medarbejdere, der ikke performer optimalt.
6. Med din bog, får man da en opskrift på en perfekt implementering af en forandring?
Nej, det gør man ikke. I min verden er det umuligt at gennemføre en perfekt implementering af en forandring. Men hvad er det vigtigste? Er det vigtigt, at der ikke er udfordringer undervejs i en forandringsproces? Mange tænker måske, at det ville være lettere, hvis medarbejdere bare kunne acceptere og gøre, hvad de bliver bedt om. Uden at stille spørgsmål, uden at blive frustreret. Men kan det ikke også være godt for en ny løsning? Bliver den ikke bedre, når den bliver udfordret af dem, der skal bruge løsningen. Måske ender forandringen med at gå anderledes end forventet, men gør det noget? Hvis bare de ønskede resultater er der. Med min bog får lederen både en metode og en masse praktiske værktøjer, så det bliver nemmere for lederen at navigere igennem en forandringsproces med alle de sten på vejen, der helt uundgåeligt vil dukke op.
7. Du bruger Pareto princippet, hvad mener du med det?
God ledelse kræver kompetencer inden for adskillige ledelsesdiscipliner, og forandringsledelse er blot én disciplin ud af mange. Jeg mener, at en leder bør fordele sit ledelsesfokus med 30% på driftsledelse, 30% på personaleledelse, 20% på forandringsledelse og 20% på udviklings- og optimeringsledelse. Alene med 20% fokus på forandringsledelse, vil en leder kunne skabe 80% forbedring af sine resultater. Når en leder forstår sine medarbejdere og bruger DASE-modellenTM og dens værktøjer, kan lederen ikke undgå at øge sin succesrate med implementering af forandringer og dermed få markante og faktiske resultater på bundlinjen.
8. I bogen bruger du metaforen ”en køretur i en bil”, når du beskriver DASE-modellenTM. Hvad har en køretur med implementering af forandringer at gøre?
Vores hjerner kan godt lide, når noget er enkelt, tydeligt og relaterer sig til noget, som vi kender til i forvejen. DASE-modellenTM er ny og bogens målgruppe har ikke umiddelbart kendskab til den i forvejen. Så for at gøre modellen let forståelig og genkendelig, er den bygget op som en køretur i en bil. Det kan alle relatere til. For at planlægge og gennemføre en god køretur, er der overordnet fire ting, som skal være i orden:
1) Destinationen og målet for køreturen skal være tydelig. Hvor går turen hen, og hvad skal vi dér?
2) Den bedste rute til destinationen skal planlægges. Hvilken vej skal vi køre, og hvor lang tid tager det?
3) Alle skal føle sig trygge, så de kan køre med foden på speederen, fremfor på bremsen.
4) Bilens tilstand skal være i orden. Er brændstoftanken fyldt op? Hvilke dæk kører vi på? Er dæktrykket korrekt i alle fire dæk eller er dækkene halvflade eller punkteret?